Indenfor strategisk analyse er der mange forskellige modeller

Indenfor strategisk analyse er der mange forskellige modeller og teorier, som kan tages i brug. En af de mest anerkendte og effektive er dog Porters Five Forces (P5F). I denne artikel vil vi dykke ned i, hvad Porters Five Forces er, og hvordan man kan bruge det i praksis.

Hvad er Porters Five Forces?

Porters Five Forces er en model for branchestrukturanalyse og forretningsstrategi udvikling, der blev introduceret i 1979 af Michael E. Porter, professor ved Harvard Univarsity. Modellen anvendes til at analysere industrien og forretningsstrategien i forhold til konkurrenceintensiteten og attraktiviteten i industrien. De fem kræfter er truslen om nye aktører, leverandørens forhandlingsstyrke, køberens forhandlingsstyrke, truslen om substitutter og konkurrenceintensitet mellem etablerede firmaer.

Hvordan bruger man Porters Five Forces?

Modellen er designet til at danne et overblik over konkurrencelandskabet i en given branche. Man starter typisk ved at identificere og analysere hver af de fem kræfter for at forstå, hvordan de påvirker branchen. Ved at forstå disse kræfter kan man potentielt identificere områder, hvor virksomheden har konkurrencefordele, eller hvor den kan udvikle dem.

Trinvis anvendelse af Porters Five Forces

Der er forskellige trin i at anvende P5F. Først skal man identificere hver af de fem kræfter i den relevante industri. Dernæst analyseres denne force for at afdække, hvordan den påvirker konkurrencesituationen. Efter denne analyse vil det være muligt at identificere mulige strategier for at tackle disse kræfter. Det kan være at man ser en mulighed for at differentiere sig fra konkurrenter, at finde nye markeder at komme ind på, eller at finde nye måder at tilføre værdi til kunder på.

Eksempler på brug af Porters Five Forces

Med hjælp fra P5F kan for eksempel en café-ejer i København analysere sin konkurrenceposition. De kan identificere truslen fra nye caféer som åbner (truslen om nye indtrængende), kraften fra leverandørerne af råvarer (leverandørens forhandlingsstyrke), forbrugernes mulighed for at skifte til andre caféer (køberens forhandlingsstyrke), truslen fra supermarkeder der sælger kaffe( truslen om substitutter), og intensiteten af konkurrencen i cafébranchen (konkurrenceintensitet mellem etablerede firmaer).

For en dybere forståelse af modellen kan du læse mere på erhvervsfronten.dk’s indlæg hvad er porters five forces.