Passer ActiveHorse® til mit hestehold?

Kraftfoderstation På AfstendVed Tremme Høhæk

ActiveHorse® staldsystem til løsdrift passer til næsten alle hestehold. ActiveHorse® konceptet vil altid passe til en større eller mindre del af dit hestehold. Ofte begynder staldejeren med at have sine egne heste i et ActiveHorse® staldanlæg og efterfølgende kommer pensionærhestene med ind i anlægget.

Nedenfor ses de mest markante fordele for forskellige typer hestehold:

Rideskoler

Rideskoler og anlæg med udlejningsheste har oftest en harmonisk gruppe heste, der er rolige, trygge og sikre at ride på uanset rytterens erfaring. Mange rideskoler har en anspændt økonomi. Disse kan med fordel etablere et ActiveHorse® staldanlæg, der vil reducere rideskolens driftsomkostninger betydeligt - for en rideskole med 25 heste kan besparelsen være flere hundredetusinde kroner. Du kan bedre udnytte dine medarbejderes arbejdskraft i de perioder, hvor der er mange ryttere at undervise eller guide. Herudover vil hestenes bevægeapparat blive styrket af, at de får mulighed for at bevæge sig frit i restitutionsperioden. De bærer typisk på urutinerede ryttere og skal kompensere for deres manglende balance. 

Avlere

Unge heste lærer hurtigere end ældre heste, og derfor kan man med fordel etablere et ActiveHorse® staldanlæg som avler. På den måde kan man allerede fra fødslen styre den korrekte fodermængde til de enkelte føl og ungheste, samtidig med, at hestene styrker led, sener og muskler, når de konstant er i bevægelse rundt omkring i staldanlægget. 

Beridere

Efter træning kan unghestene slappe af i et ActiveHorse® staldanlæg, hvor de socialt er sammen med andre heste og bliver fodret med individuelt tilpassede fodermængder. Her bliver affaldsstofferne i deres muskulatur også hurtigere udskilt, fordi de bevæger sig mere.

Pensionærheste

For mange hesteejere er opstaldning i bokse det eneste rigtige. Denne holdning skyldes måske, at hesteejerne aldrig har prøvet at have deres hest opstaldet i anlæg som ActiveHorse®, hvor hestene får tildelt foder efter den enkelte hests behov. Det er vores erfaring, at har man først én gang prøvet at have sin hest i et ActiveHorse® anlæg, så fortsætter man - for hestens og sin egen skyld. Hesteejerne får meget mere kvalitetstid sammen med hesten. I Europa er der flere eksempler på nybyggede ActiveHorse®, der er etableret for at efterkomme pensionærers ønsker og behov. 

Løsdriftstaldanlæg til islandske heste

Løsdrift er den mest udbredte form for hestehold for islandske heste. Med foderstationerne fra ActiveHorse® kan fodertildeling blive individualiseret og optimeret.

Professionelle konkurrenceheste - trav, galop,dressur, spring etc.

Når konkurrencehesten har fri fra træning og konkurrencer skal den slappe af og bare være hest. Heste, som trænes intensivt for at kunne præstere det ypperste, styrker muskler, sener og led ved konstant at kunne bevæge sig frit omkring. Heste restituerer bedre, når de efter træning kan bevæge sig rundt og lade musklerne slappe af og udskille f.eks. mælkesyre og andre affaldsstoffer fra træningen.

Den eneste ulempe ved at holde konkurrenceheste i et ActiveHorse® anlæg, er at de bliver snavsede. Staldanlægget er ikke velegnet til avlshingste, ligesom der skal tages hensyn til smittefare og syge heste i karantæne.  

Egne hobbyheste - den blandede flok 

En flok hobbyheste består ofte af en tidligere konkurrencehoppe, som nu bruges til avl, et par ungheste, en ny konkurrencehoppe, børnenes første shetlandspony og måske en konkurrencepony. Et ActiveHorse® staldanlæg er velegnet til en sådan blandet flok, idet alle heste kan få netop den fodermængde tildelt, som den enkelte hest har behov for.